Og nu... prisbelønnet...
Jeg har fattet, at Serendipity er, når man uventet snubler over information, der viser sig at være brugbar og relevant.
Men hvad hedder det, når man uventet kommer til at producere noget, som viser sig at være brugbart og relevant?
Anyways... I dag er jeg blevet en kæmpe buket blomster, et indrammet diplom og en god check rigere - og jeg har trykket en håndfuld flinke biblioteks-ping'er i hånden. Jeg har ikke været genstand for så meget opmærksomhed siden jeg blev konfirmeret - hæ hæ, det var i 1989.
Og alt det på grund af fem siders fristil, som altså viste sig at være penge værd. Min tidligere omtalte (og oploadede) opgave er nu offcielt en prisvinder (altså fra i dag kl. 16.50 ca.) - selvom teksten selvfølgelig er den samme, som den hele tiden har været.
Verden er sommetider lidt mærkelig... :o)
4 kommentarer:
Tillykke med det :)
Så hedder det Pernille-er-dygtig-dipity! Mange gange tillykke :-)
Tillykke igen-igen! :)
Send en kommentar