mandag, september 18, 2006

Startreflektion

Jøp, så vil jeg også prøve at organisere tanker på tryk…
Min altoverskyggende grund til at beskæftige mig med www, også i skoletiden, kan nok skrives ca. sådan her:

Man KAN bare ikke kalde sig hverken bibliotekar eller informationsspecialist eller informations-noget-som-helst, hvis man ikke ved noget (kvalificeret) om Internettet og det indhold - det er verdens (på mange måder) vildeste informationskilde.

Så her er jeg – klar til at prøve at finde ud af noget (kvalificeret) om nettet og dets milliarder af muligheder.

Jeg er et nysgerrigt menneske. Men jeg kan også få lidt præstationsangst overfor nye ting… Jeg skal derfor indimellem tvinges lidt til at beskæftige mig med det ukendte. Ergo er dette også en måde at sætte mig selv i en situation, hvor jeg er tvunget til at rode med ting, som jeg egentlig gerne vil vide mere om.

Mit internetforbrug er, som de fleste andres, pænt stort. Jeg er rigtig meget på e-mail, mest i forbindelse med at koordinere aktiviteter under overskriften spejder. Når jeg flintrer rundt i landet for at lave spejderaktiviteter, koordinere kurser eller undervise på dem, for at samle musikspejdere og forsøge at højne det musikalske niveau i spejderorkestre rundt om landet, ja, så går der bunkevis af e-mails og messenger-samtaler forud. Det er også mine spejderaktiviteter, der har tvunget mig ud i at rode med html-koder, når jeg lægger kursus- eller undervisningsmateriale op til spejdere spredt ud over det ganske danske land.

Jeg er fascineret af, hvor let og hurtigt det er at kommunikere på den måde. Jeg er i fuld gang med at forberede 14 timers undervisning til efterårsferien – min instruktørmakker vor i Ålborg. Havde det ikke været for mulighederne for at chatte på messenger og sende beskeder og dokumenter pr. e-mail, så havde det aldrig været muligt på samme at deles om et undervisningsforløb, når man bor i hver sin ende af landet.

Nå ja, og så er der jo alle de andre uundværlige internetbaserede redskaber, som jeg bruger hele tiden… Rejseplanen og Studienet og Google og Biblnet og diskussionsforums og Pensum.dk og hjemmesider for firmaer og foreninger samt hjemmesider om alt fra klædedragtens historie til hvordan man bedst plejer sit terrazzo-gulv…

Jeg er udpræget praktiker – learning by doing (alternativt learning by fooling) er min favoritmåde at lære ting på. Jeg er ikke meget for at læse lange tekster og tykke bøger, med mindre det er viden, jeg liiige står og mangler for at kunne realisere et konkret projekt. Derfor er jeg også meget fortrøstningsfuld ved udsigten til et semester, hvor jeg får lov til at rode rundt med nogle praktiske projekter – og lige så meget i panik som altid over de meget lange littearturlister, der hører til. Ved ikke, om vi læser specielt meget på DB, men andre studerende jeg kender, synes det lyder af meget, og jeg synes det også… :o)

Glæder mig meget til at blive klogere på www, Internet, wiki, blog og alle de andre rødder… :o)

4 kommentarer:

Sanna sagde ...

Jeg er bestemt af den holdning at nysgerrighed er (en af) bibliotekarers vigtigste egenskaber! Og det ser ud til at du har det i overflod ;o)

Det var (bl.a.) også nysgerrighed der fik mig til at vælge dette fag - så det bliver spændende at se hvad det ender med!

Har forresten et link til dig (tyvstjålet fra anja) http://blogaboutlibraries.com/ - til din kommende projektopgave ;o)

Anders sagde ...

Spejdere, orkestre og undervisning. Har du overhoved tid til at gå på biblioteksskolen? :)

Jeg synes det er fedt at der stadig er gang i spejderlivet! Jeg er selv eks-KFUM spejder.

Pernille sagde ...

Nej, jeg har ikke tid til det hele. Det er det simple faktum. :o)

Hvorfor eks-spejder... Det er der da ikke noget, der hedder?

En gang spejder, altid spejder?!

/Pernille :o)

Randi sagde ...

"Learning by fooling"... he..he..he

Jeg synes at det er en interessant og sjov startrefleksion du har lavet:o)

Jeg har selv været spejder engang, for et par år siden. Og jeg har et par gode ting at huske tilbage på, fra dengang.