torsdag, oktober 12, 2006

Og nu... prisbelønnet...

Jeg har fattet, at Serendipity er, når man uventet snubler over information, der viser sig at være brugbar og relevant.

Men hvad hedder det, når man uventet kommer til at producere noget, som viser sig at være brugbart og relevant?

Anyways... I dag er jeg blevet en kæmpe buket blomster, et indrammet diplom og en god check rigere - og jeg har trykket en håndfuld flinke biblioteks-ping'er i hånden. Jeg har ikke været genstand for så meget opmærksomhed siden jeg blev konfirmeret - hæ hæ, det var i 1989.

Og alt det på grund af fem siders fristil, som altså viste sig at være penge værd. Min tidligere omtalte (og oploadede) opgave er nu offcielt en prisvinder (altså fra i dag kl. 16.50 ca.) - selvom teksten selvfølgelig er den samme, som den hele tiden har været.

Verden er sommetider lidt mærkelig... :o)

onsdag, oktober 04, 2006

Foskningsbibliotekar 2.0.

Efter dagens undervisning i "Den brugerskabte web", flagrer mange gode og spændende tanker rundt i hovedet. Jeg har aldrig før overvejet, at Bibliotekar 2.0 eller Barn 2.0 eller for den sags skyld Orden 2.0, skule blive sagt nogenlunde offentligt og i ramme alvor...

Mange af de tanker og diskussioner vi delte på holdet idag, fik mig til at tænke på de ting, jeg skrev om i min bidrag til prisopgaven udskrevet af BF og DF. Og jeg små-mumlede med nogen fra holdet om det - og....

Ja, hvis nogen har lyst til at læse en fem-siders fristil om mine tanker om forskningsbibliotekernes fremtid (efter i dag vil jeg sige, at den handler om Forskningsbibliotekar 2.0), så værsågod at klikke ind på kursuswikien og læs!

v.h. Pernille 2.0